DVD


BEMÆRK: Nedenstående tekst kan indeholde spoilers.

Den tolvte sæson of den amerikanske tv-serie havde premiere i slutningen af september 2017. Sæsonen har 25 afsnit og indeholder den populære og omfattende series 250.  episode! Denne episode, som hedder Guess Who’s Coming to Dinner er den femte del af sæsonen, der – som altid – er produceret af den amerikanske koncern ABC Studios.

I sæsonen følger vi som sædvanlig Dr. Meredith Grey, Dr. Alex Karev, Dr. Miranda Bailey, Dr. Richard Webber, Dr. Callie Torres og alle de andre ansatte på Seattle Grace Hospital. Sæsonen byder ligesom de foregående sæsoner af Grey’s Hvide Verden på drama, konflikter, følelser og meget andet.

Denne sæson af Grey’s Hvide Verden nåede op på 11,2 millioner seere og afsluttede  tv-sæsonen 2015/2016 som et af ABC-kanalens bedst vurderede dramaer. Således blev denne sæson en slags genrejsning for serien, der nåede sit seertalsmæssige lavpunkt i den forudgående sæson 11.

I sæsonen får serien besøg af prominente gæstestjernes som Joey Lauren Adams (som Dr. Tracry McConnell), Mandalynn Carlson (som Jessica Tanner) og Lindsay Kay Hayward (som Jade Bell). . Forfatteren til sæsonen er som altid Shonda Rhimes.

Sæsonen modtog ialt syv prisnominationer. I forbindelse med People’s Choise Award var den nomineret til ikke mindre end seks af dem, nemlig: Favorite TV Show, Favorite TV Drama, Favorite Dramatic TV Actor, Favorite Dramatic Tv Actor #2, Favorite Dramatic TV Actress og Favorite Dramatic TV Actress #2.

Den endte med at løbe med to af disse, nemlig Favorite TV Drama og Favorite Dramatic Tv Actress (Ellen Pompeo).

I forbindelse med GLAAD Media Awards blev serien nomineret til prisen Outstanding Drama Series.

Sæsonpremieren blev vist den 24. September 2015 og det sidste afsnit løb over skærmen lidt over et halvt år senere, nemlig den 19. maj året efter.

Afsnit

Afsnit 1 – Sledgehammer

Webber har giftet sig med Cathrine, og Meredith er flyttet ind i sit gamle hus med Amelia og Maggie. Callie bliver indblandet i en forelskelse mellem to femtenårige piger, som fortæller deres misfornøjede forældre om deres kærlighed for hinanden. Specielt moren er rasende, mens faren accepterer sin datters udmelding. Arizona har svært ved at finde en sambo efter, at hun blev skilt fra Stephanie. Hun beslutter derfor at lade kandidaten Andrew flytte ind. Bailey møder Dr. Tracy McConnell, som indstilles som leder for operationer af Cathrine. Bailey overvejer at trække sig fra at søge stillingen på grund af Tracys gode kompetencer, men Ben overbeviser hende om, at hun ikke skal mistet håbet. Bailey vinder titlen efter en god tale.

Afsnit 2 – Walking Tall

Baileys første dag som leder giver hende et stort pres, da hun ønsker, at alt skal gå perfekt fra start. Men ikke alle hendes beslutninger falder i god jord. Lægerne får kun fire timers forberedelse til en meget vigtig operation. De lykkes med operationen, men Webber føler sig nødsaget til at fortælle Bailey, hvordan hun egentlig skal håndtere stillingen som leder. Hun kontakter derfor lægerne og takker for deres gode arbejde, og lover at gøre sit arbejde bedre. Hun beder desuden Meredith om at overtage hendes gamle stilling og dermed være ”Baileys Bailey”. April har fået et usædvanligt udslet, og kommer til at tage sig af alles problemer, uden at få løst sit eget med Jackson.

Afsnit 3 – I Choose You

Alex kæmper med to nyfødte tvillinger, som begge har brug for levertransplantater, idet det kun er forældrene, der kan agere som donere. Han skal derfor beslutte, hvilken baby der får operationen. Meredith modtager en ny kontrakt per mail, men kollegaerne er ikke videre imponeret over hendes foreslåede løn. Maggie bliver totalt skør, efter at være blevet inviteret til hende ekskærestes bryllup. Hun kysser derfor Andrew på Joe’s. April og Jackson kan ikke få forholdet til at fungere, og han flytter ind hos Bailey og Ben.

Afsnit 4 – Old Time Rock and Roll

Meredith, Maggie og Amelia havde inviteret på middag, men glemmer alt om det, da en flod af ældre mennesker ankommer til skadestuen. Arizonas ældre patient inspirerer hende til at forsøge at finde kærligheden igen. Maggie fortryder at have haft sex med Andrew og fortæller Meredith om sine følelser. Efter at Maggie og Andrew har undgået hinanden en hel dag, finder de atter sammen og har sex igen. Owen ser det nødvendigt at undervise kandidaterne i, hvordan man giver en familie dårlige nyheder. Meredith deler derfor hendes egen oplevelse med at få at vide, at Derek var gået bort. Til middagsfesten tager Callie sin nye kæreste Penny med, som viser sig af have taget en beslutning, der forårsagede Dereks død.

Afsnit 5 – Guess Who’s Coming to Dinner

Penny er inviteret til middag, og Meredith forsøger at undgå hende hele aftenen. Da de alle er samlet om bordet, fortæller Bailey, at Penny bliver overført som turnuskandidat. Meredith føler sig derfor nødsaget til, at fortælle sandheden om Penny. Amelia beder Penny forklare, hvordan hun dræbte Derek og smider hende efterfølgende ud af deres hus. Maggie er i tvivl om, hvorvidt Andrew har smittet hende med en kønssygdom. Hun tester derfor sig selv på hospitalet. Owen og Amelia har senere en god snak om deres uperfekte liv. Arizona har svært ved at acceptere Callies nye forhold, mens Jackson bliver undgået af April. Penny undskylder igen overfor Meredith, men Meredith er ikke klar til at tilgive hende.

Afsnit 6 – The Me Nobody Knows

Pennys første dag på Grey Sloan Memorial byder på, at Meredith er blevet hendes vejleder. Meredith forsøger at være et bedre menneske og tager sin rolle som vejleder over for Penny alvorligt. Amelia er dog dybt uenig i Merediths indstilling til situationen. Callie synes ikke, at Merediths forsøg på at vejlede er godt nok, og mener at hun i stedet mobber Penny. April narrer Jackson til at overtage en patient, som hun mødte i Jordan. Maggie får nye informationer om Webber, da hans gamle college ven og datter, ankommer til skadestuen. Meredith taler med Webber og indser, at hun bør lade sin frustration over Penny ligge og agere professionelt, helt ligesom Webber gjorde med hende.

Afsnit 7 – Something Against You

Meredith tager sig bedre af Penny, men ender med at være for sød, hvilket resulterer i større komplikationer hos en ældre patient. Bailey og Ben skændes over, at Jackson forsat bor hos dem. Bailey beslutter, at de ikke har sex, før Ben får Jackson ud af huset. Maggie opdager, at Bailey ansatte Dr. Nathan Riggs, helt uden at tale med hende om det først. Owen er desuden vred over Baileys handling, eftersom han kender Nathan. Callie er stadig efter Meredith for at behandle Penny dårligt, men Penny forklarer, hvordan hun selv oplever sin situation. Arizona får hjælp af Webber, som agerer som hendes wingman på en dating bar.

Afsnit 8 – Things We Lost in the Fire

Rygter om Owens kendskab til Nathan spredes på Grey Sloan Memorial. Meredith taler med Owens mor, og finder ud af, at han engang havde en søster. Amelia og Meredith skændes, da Amelia finder ud af, at Owen og Meredith taler sammen. Skænderiet ender ud med, at Meredith ønsker at Amelia flytter ud af huset. Jo føler at Alex vælger at bruge mere tid med Meredith end hende selv, men det viser sig, at Alex planlægger at fri til Jo, og at han bruger Meredith som sparringspartner. Jo og Stephanie får talt sammen, og kommer på god fod igen. Jackson og April har sex, men opdager, at de ikke kan finde ud af det med hinanden.

Afsnit 9 – The Sound of Silence

Meredith bliver angrebet af en patient og kollegaerne samles om hende af medlidenhed, med undtagelse af Amelia der har skyldfølelse over ikke at svare hendes bipper. Meredith mister hørelsen, og Jackson må brække hendes kæbe for at fikse det. Mens Meredith forsøger at komme sig over behandlingen, bliver hun langsomt mere indelukket og indebrændt. Hun panikker, da hendes børn ikke vil se hende, og Penny må slå til, så hun kan trække vejret. Webber taler derfor med Meredith om tilgivelse, og hun tilgiver patienten, der angreb hende. Amelia kan ikke tilgive Meredith.

Afsnit 10 – All I Want Is You

Meredith starter i mental behandling og indser, at hun har alle muligheder foran sig. Owen fortæller Amelia, at Nathan var i et forhold med hans søster, og at han ikke kan tilgive Nathan. En femtenårig patient beder om at få Alex som læge, men da hans behandling af hendes kræft slår fejl, bliver hun vred og kalder på Maggie og Callie. Callie og Penny finder sammen igen, og det samme gør Jo og Alex. Webber finder ud af, at Maggie og Andrew ses, efter at have talt med Andrew.

Afsnit 11 – Unbreak My Heart

April mindes hendes fortid med Jackson, da han giver hende skilsmissepapirerne. De har længe forsøgt at vinde gnisten tilbage, men har indset, at de må give op. Efter at have underskrevet papirerne, kommer Arizona til April med drinks, for at trøste hende. Men April har en nyhed at dele, da hun er blevet gravid – igen.

Afsnit 12 – My Next Life

Merediths første patient som kandidat er tilbage på hospitalet med en ny aneurisme. Meredith mindes nu sin første tid som kandidat og dermed den første tid med Derek. Meredith ønsker at behandle patienten igen, men Amelia benægter hende retten til det. Hun ønsker dog fortsat at overvære patientens operation, men bliver forhindret på grund af hendes egen kræftramte patient. Hun opsøger sin første patient efter operationen, for at se om hun er okay. Webber vil straffe Andrew for at have været sammen med Maggie, og giver ham derfor alle de trælse opgaver, som han kan komme på. Jo beder Alex om at beholde forlovelsesringen, og han finder ud af, at hun faktisk er gravid.

Afsnit 13 – All Eyez on Me

Drømmeholdet bestående af Bailey, Callie, Meredith, Jackson og Jo sendes til et militærhospital, for at behandle en kræftramt patient. En stædig læge på hospitalet betvivler deres behandlingsplan. En anden læge flirter uhæmmet med Meredith, hvilket hun giver sig hen til. En gruppe heppekorspiger har et uheld, og de resterende læger på Grey Sloan Memorial må slå til. Webber bliver nødsaget til at være hård ved Ben, efter han brutalt forsøgte at åbne en af patienterne med en klips og hans bare hænder.

Afsnit 14 – Odd Man Out

Webber beslutter sig for at lave nye hold, for at få sine kollegaer ud af deres komfort zone. Amelia skal arbejde på hold med Penny, som hun fortsat beskylder for at være årsagen til hendes brors død. Nathan får Amelia til at indse, at Penny udgør en fremragende turnuskandidat inden for neurologiske operationer, og hun begynder at oplære Penny. Meredith er på hold med Jo, hvilket giver Jo en chance for at konfrontere Meredith med, at hun ikke føler, at hun bliver behandlet ordentligt. Meredith indrømmer, at hun blot ønsker, at Alex er lykkelig og derfor sagtens kan begynde at behandle hende bedre. Will forsøger at invitere Meredith ud, efter at hun ikke tog hans opringninger.

Afsnit 15 – I Am Not Waiting Anymore

Meredith ønsker at begynde sit datingliv igen, men på trods af kollegaernes opbakning, aflyser hun sine planer. Under en operation forsøger Alex og Maggie at overbevise Meredith om, at hun skal komme i gang. Will insisterer på, at de skal på date, og Meredith giver efter, da han dukker op på hospitalet. Arizona fortæller Jackson om Aprils graviditet, hvilket fører til et skænderi omkring, hvorvidt forældrene ønsker at opdrage barnet sammen eller hver for sig. April synes ikke om, at Arizona har sladret til Jackson. Webber taler med Jackson, efter hans samtale med April om, at hun skal gøre, hvad der passer hende bedst.

Afsnit 16 – When It Hurts So Bad

Will overnatter hos Meredith efter deres date, men hun kan ikke håndtere sin skyldfølelse og smider ham ud. Hun beslutter at rengøre hele huset på grund af skyldfølelse og beder Maggie og Amelia om deres hjælp. Callie og Penny har aftalt, at datteren Sofia skal møde Penny, men Callie får kolde føder. Hun snakker med Arizona om sine følelser. Bailey blander sig, fordi hun synes, at det er på tide at introducere Sofia til hendes mors kæreste. Callie, Penny og Sofia ender med at spise is sammen. Andrew forsøger at ignorerer Maggie, og de ender med at gå hver til sit. Cathrine taler med April om graviditeten og finder beviserne frem, så April kan have forældremyndigheden. Will og Meredith taler om hendes opførelse, og han beslutter at give hende tid til at komme sig over Derek, før de ses yderligere.

Afsnit 17 – I Wear the Face

Turnuskandidaterne har en konkurrence, hvor Penny ønsker at deltage trods sine dårlige odds. Hun vinder konkurrencen til Stephanies store skuffelse. Owen og Nathan har et skænderi, da Owen opdager, at Nathan har købt Amelia drinks. Cathrine ønsker, at Jackson skal lægge sag mod April, om at få forældremyndigheden. Men Jackson viser sin bedste side og fortæller April, at han ønsker, at hun tager valget for deres baby, så de ikke skal ende i en grim kamp om forældremyndigheden.

Afsnit 18 – There’s a Fine, Fine Line

Hospitalet er udsat for et lockdown, og alle indgange er derfor spærrede og elevatorer er lukket ned. Ben og Andrew må foretage et kejsersnit midt i gangen, da de ikke har mulighed for at få patienten på en operationsstue. Hverken baby eller mor overlever kejsersnittet, trods deres ihærdige forsøg. Handlingen stiller Bailey i en svær situation som lægernes leder for operationer. Hun er Bens hustru men føler, at hun skal give dem begge en straf for at have behandlet situationen forkert. Bailey opsøger Webber for at få gode råd, som blot siger, at hun skal tage sin stilling alvorligt. Bailey tyr til at kigge på overvågningskameraerne og ser, at Ben langt fra handlede korrekt i den pressede situation.

Afsnit 19 – It’s Alright, Ma (I’m Only Bleeding)

Ben er skuffet over, at Bailey ikke vil tage hans parti, efter at han mistede en patient under hospitalets lockdown. Bailey søger derfor den rådgivende komites bud på, hvad der er den rette beslutning. I komiteen sidder Owen og Nathan, som kan ikke kan enes og derfor forlænger processen. De ender dog med at tage Bens parti.  Jackson og April får samme patientsag, men de kæmper stadig med afgørelsen om, hvem der skal have forældremyndigheden over deres kommende barn. April går i panik, da hun mærker barnet flytte sig og bliver nervøs for, at hun mister endnu et barn. Arizona beroliger hende med fakta om, at det er et positivt tegn. Arizona overvejer at se, om hun kan få forældremyndighed for Sofia, men er bange for, at Callie ender med at tage Sofia helt fra hende. Penny skal til New York i et års tid, og hende og Callie planlægger, hvordan de kan få forholdet til at fungere.

Afsnit 20 – Trigger Happy

En otteårig dreng ankommer til skadestuen, efter at have leget med en pistol, hvilket påvirker lægernes humør drastisk. Jo har selv en pistol under sengen, hvilket gør Alex vred. Maggie bliver nervøs ved tanken om at skulle tage sig af Merediths børn, i tilfælde af hun går bort. Stephanie kommer til at sende en besked til Meredith, som skulle have været sendt til hendes flirt Kyle, og, Meredith begynder at drille hende. Callie og Arizona taler om, hvordan de kan have Sofia på skift, nu Callie flytter med Penny til New York. Men Arizona ønsker ikke, at Sofia skal med parret. Owen fortæller Amelia om, hvorfor han ikke kan acceptere hans søsters død.

Afsnit 21 – You’re Gonna Need Someone on Your Side

Callie og Arizona skal for retten omkring datteren Sofia. De beder derfor deres venner om at bakke dem op hver især, hvilket ikke er så let. Alex ønsker ikke at bakke nogen af dem op. Callie får Owen og Meredith på sin side. Arizona går efter April og Jackson, som ikke er glade efter resultaterne fra en ultralydsscanning. April er derfor vred på Arizona, eftersom hun sagde, at hun ikke skulle være nervøs for sin graviditet. Men Arizona finder en anden jordemoder for at rede deres venskab. Stephanie må ikke længere agere som Kyles læge, efter at Amelia opdager, at de ses. Det fører til, at Stephanie slår op med Kyle. Amelia og Owen har endelig en ærlig snak om deres forholds fremtid.

Afsnit 22 – Mama Tried

Retssagen om forældremyndigheden over Sofia går endelig i gang, og deres venner skal derfor vidne om deres meninger. Arizonas sag stilles dårligt, fordi at hendes arbejdsskema varierer så meget og samtidig ikke har en fast partner. Samtidig er det heller ikke godt, at Sofia skal til at flytte for at være sammen med Callie og Penny på grund af hendes unge alder. Midt under retssagen bliver Arizona tilkaldt til hospitalet og må forlade retten. Callie forsikrer Arizona om, at Sofia altid vil kunne se sin anden mor, hvis Callie skulle vinde retssagen. Arizona bliver tildelt forældremyndigheden. April og Jackson er også begyndt at tale om forældremyndigheden over deres ufødte barn. Stephanie fortryder at have slået op med Kyle, hvilket kommer stærkt til udtryk i hendes brændert. Kyle ender på hospitalet igen, og da Stephanie hører det, må han bede hende om at blive væk.

Afsnit 23 – At Last

Amelia og Owen taler om at blive gift, flytte sammen og få et barn. Meredith bliver sur og siger til Amelia, at hun skal tage sig sammen og få sit eget sit liv. Callie ønsker ikke længere at flytte til New York med Penny, da hun ikke kan undvære Sofia, og hun forsøger ihærdigt at arrangere en masse besøg hos Arizona og datteren. Stephanie og Kyle kommer på god fod igen, men resultatet efter Kyles operation bringer dårligt nyt. Alex har brug for, at Jo svarer ja eller nej, efter at han friede til hende. Han vil giftes, men får ikke det svar han håbede på. Amelia frir til Owen og deres mange planer ser ud til at kunne starte. Nathan blander sig i Meredith og Amelias skænderi, hvilket fører til en intens diskussion mellem Meredith og Nathan, som fører til en seksuel tiltrækning.

Afsnit 24 – Family Affair

Owen og Amelia skal giftes, men Amelia har fået kolde fødder, efter at Meredith har snakket med Owen om Cristina. Meredith betror sig til Amelia, og de forlader fra brylluppet og tager Maggie med sig. April er Owens forlover, men glemmer ringen og beder Ben om at hjælpe hende med at hente den i Merediths hus. Det ender med, at Ben må foretage et kejsersnit på April, og på trods af omstændighederne lykkes det for ham at redde dem begge. Alex og Jo skændes over, at Jo ikke vil giftes, så Alex beslutter sig for at drikke sig fuld på Joe’s. Andrew kører Jo hjem, hvor hun erkender, at hun faktisk allerede er gift, og derfor holder sig tilbage overfor Alex. Alex opdager, at Andrew hjælper Jo, så han misforstår situationen og slår Andrew ned. Amelia vender tilbage til sit bryllup og gifter sig med Owen. Maggie fortæller Meredith, at hun virkelig godt kan lide Nathan, hvilket ikke just er den bedste nyhed. Arizona beslutter, at hun og Callie kan dele forældremyndigheden på trods af, at Callie flytter med Penny til New York.